“Hvor vidste du det fra?”, spurgte hun.
Jeg svarede, “Jeg vidste det bare.”
Ovennævnte samtale fandt sted første gang, da jeg var teenager, hvor jeg blev bevidst om, at jeg sansede mere end de fleste andre.
At jeg havde adgang til oplysninger som jeg, logisk set, umuligt kunne vide noget om. I voksenlivet har jeg forfinet denne evne, som er blevet en naturlig del af, hvem jeg er.
En livsgave kan man vel kalde det.
I barndommen troede jeg alle havde evnen til at sanse og opfange det samme, som jeg. Senere i livet forstod jeg, at denne evne ikke er forholdt alle, eller i så fald ikke en evne alle gør brug af.
Jeg er sensitiv, åndelig og visuel, og har samtidig en logisk og jordforbindende tænkning. Dette gør mig i stand til at se sammenhænge der for nogle kan være vanskelige at spotte med det blotte øje.
Jeg har en dyb interesse i observation. Heriblandt afkodning af kropssprog hvor jeg underviser i ledere i at aflæse sig selv og omgivelserne med langt større præcision. For tegnene er lige foran os, det handler blot om at kunne aflæse dem.
Sammen med min mand ejer jeg virksomheden Sima Innovation som leverer produkter til Forsvaret, hvor jeg også sidder i bestyrelsen.
Jeg har gennemført uddannelser og kurser i adfærd, kropssprog, observation og spiritualitet. Dette, sammen med en livslang interesse for udvikling og adfærd, har givet mig værktøjerne til at guide og vejlede.
I dag ser jeg det, som min vigtigste opgave at guide mennesker i hvor høj grad, vi kan påvirke vores eget liv. Dette uanset forhistorie, kultur, alder eller køn.
Som rådgiver er jeg tydelig, etisk og empatisk, og sikrer mig, at du som klient ser dig selv i en ægte og stærkere udgave i sessionerne.